.. tilbage

Jazz Esbjerg

  • Lørdag d. 24. juli kl. 18.00 - 20.00 Toldbodens Gård Entré: 50,- kr.

De to foreninger Jazzin’ Ribe holder fanen højt for jazzen her i regionen. Der arrangeres koncerter med jazz i alle afskygninger, og denne koncert er et samarbejde mellem de to foreninger.

Jazz Esbjerg har med andre ord valgt at lægge en af deres koncerter under Ribe Jazzfestival 2010. Vi imødekommer naturligvis initiativet, og hvad er mere nærliggende end at afslutte konservatoriescenen med en jazz Esbjerg koncert!

Jazz Esbjerg har valgt at hyre en fantastisk klavertrio til lejligheden.

Den 41-årige danske pianist Nikolaj Hess har rundhåndet delt sine talenter ud i flere retninger. Han var freejazzmusiker i Holland, han har spillet bag Wynton Marsalis og Roy Hargrove, turneret med Lee Konitz og Benny Golson samt akkompagneret vokalister: Caroline Henderson, Etta Cameron, Debbie Cameron for at nævne et par stykker, og han har opholdt sig i Afrika, hvor han spillede med Fela Kuti.
Nikolaj Hess er en af de sjældne musikere, der kan indgå i mange sammenhænge uden at sætte sin personlighed over styr.

Graig Earle er en meget efterspurgt bassist på begge sider af Atlanten. Siden han kom til Danmark i 2004 for at studere på Det Rytmiske Musikkonservatorium har han været en aktiv bandleder, komponist og bassist i en bred vifte af musikalske sammenhænge.
Sammen med trioen, ”Rosendal.Earle.Templeton” vandt han DMA ”Årets Jazz Plade” pris i 2008, og i 2007 var han nomineret for en Juno-award (Canadiske Grammy).
Han har turneret og spillet koncerter hyppigt i Canada og Danmark, samt over 20 andre lande i Europa, Syd- og Central Amerika og Asien.

Karsten Bagge, trommer, spiller med alt og alle, her, der og alle vegne!
Han spiller fast med Thomas Clausen trio, Schackmates, Bob Rockwell, Søren Møller trio. Han er sideman i et utal af sammenhænge med: Sinne Eeg, Jesper Thilo, Kasper Villaume, Benjamin Koppel og ikke mindst Klüvers big band.

“...i Bagges trommespil forenes lydhørhed og opfindsomhed på helt personlig vis.”
Boris Rabinowitsch, Politiken 7. juni 1999: Out To Lunch, Copenhagen JazzHouse