Jamsession

Ingen Ribe Jazzfestival uden jamsession. Hvert år et tilløbsstykke,
og det skal vi selvfølgelig heller ikke snydes for i jubilæumsåret
med de mange musikere, som vil være i byen.
Begge aftener er der jamhosts til at styre løjerne. Blandt dem
ingen ringere end den amerikanske trompetist J.Q Whitcomp. Han vil være
der både fredag og lørdag til at fyre op under kedlerne.
Fredag aften får han hjælp af Jesper Løvdal, og
lørdag stiller han op sammen med guitaristen Jakob Fischer som
medstyrmand. Jakob er også i rollen som jamhost en kær og
trofast deltager i Ribe Jazzfestival.
Der er med andre ord lagt op til to heftige aftener med masser af gang
i den - så hold på hat og briller!
|