.. tilbage

Ribe Jazzfestival 10 års Jubilæum afslutning 2011.

  • Torvet ved Hotel Dagmar
    Søndag den 31 juli kl. 14- 16
    Gratis entre.

Vi skal jo slutte af igen- suk!
- og torvet foran Hotel Dagmar har nu gennem 10år dannet den fantastiske og smukke ramme om dette traditionsrige arrangement, som i 2002 blev startet af violinisten Finn Ziegler, med en ung(eller... yngre!) Jacob Fischer ved sin side.

Der har været legendariske, magiske og mindeværdige stunder i jazzens tegn på torvet foran hotellet, og Ribe Jazzfestival har haft et fabelagtigt samarbejde med Hotel Dagmar omkring koncerterne.
I festivalkomiteén håber vi, at det fortsat kan være sådan i fremtiden!

Nu har Jacob Fischer permanent overtaget stafetten fra Finn Ziegler, og han kommer i år med med et helt nyt projekt som hylder Django Reinhardt!

Jacob Fischer spiller Django Reinhardt

Til årets afslutningskoncert vil torvet foran hotel Dagmar genlyde af stemningsfuld, virtuos og swingende sigøjnerjazz. Guitaristen Jacob Fischer har i år allieret sig med tre fremragende swingmusikere til en eftermiddag,der fejrer den legendariske sigøjnerguitarist Django Reinhardt, der ville være fyldt 100 år i 2010.

Oplev den sprudlende australske klarinettist og sanger Chris Tanner og de to guitarvirtuoser Jacob Fischer og Regin Fuhlendorf, fornemt bakket op af Kasper Tagel på bas, i et repertoire,der selvfølgelig byder på numre af Django Reinhardt, men også nye numre, Jacob Fischer har skrevet i Django-stil, fra hans seneste CD indspilning, hvor han sammen med den Sicilianske accordion virtuos Francesco Calì hylder Django.

Der er lagt op til jazz med middelhavs stemning spillet af fire musikere, der ikke ser nogen grund til at skjule, at de elsker at spille musik.

Line Up:
Jacob Fischer : Guitar
Chris Tanner (AUS) : klarinet
Regin Fuhlendorf : Guitar
Kasper Tagel : Kontrabas