Kære festivaldeltagere
Dette er et særligt festivalår - og det er der ti gode år og
ti gode grunde til:
-
Fordi det er den tiende i rækken.
-
Fordi vi dermed har jubilæum.
-
Fordi det er lykkes igen at få dygtige folk til byen og……..
-
Fordi vi har trofaste hjælpere, musikere og ikke mindst jer
publikum.
-
Fordi byen fremstår som den gør - smuk, gammel og dog ny.
-
Fordi der sidste år og i det hele taget de forrige 9 år har
været så god en stemning.
-
Fordi vi skriver den historie vi er i.
-
Fordi vi har klaret at bære igennem takket være god støtte
fra alle jer.
-
Fordi stierne skabes når de trædes.
-
Fordi dette land befolkes af dygtige musikere og musikalske
lyttende landskaber.
Se alt dette giver god mening og god grund til at byde velkommen
til endnu en Ribe Jazz Festival.
Programmet er som hidtil meget varieret og i år med en særlig
vægt på at sikre bredden uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Der er både lokalt, nationalt og internationalt præg over festivalen,
øvende og udøvende - men på ingen måde tøvende. Tilbagelænet og
fremadrettet musikalitet - udtryk og indtryk. Lad os dele denne
rettethed…….
Der er således Jazz for alle aldersgrupper og for enhver smag.
Som vanligt har vi etableret en scene for de unge musikstuderende.
En "maraton-koncert" med et væld af orkester-kombinationer.
Oplev dette rige, stemningsfulde og sanselige hav af unge musikere.
Spirende og blomstrende skaber de sammen en buket som sætter sit
præg - og sine spor i erindringen og forventningen til fremtiden.
God Festival.
Ivan Andersson Dalsgaard
Formand for Jazzín Ribe.
|